Hayek Vs. Keynes, Paul Vs. Krugman

Bad boys in action..!

I en debat på Bloomberg TV*(1) udløses en interessant men sjælden diskussion mellem den neo-klassiske skole og den østrigske skole for økonomi. Ihvertfald hvad angår ansigt til ansigt hændelser. På højre fløjen har vi kongres medlem Ron Paul, og på venstre hånd professor Paul Krugman. Debatten gøres det klart at den klassiske debat mellem John Maynard Keynes og Friedrich August Von Hayek for længst er blevet taget op igen.

Hvad man altid troede var den bedste måde at administrere en økonomi på er nu blevet testet. Det viser sig at andre reformer er nødvendige. Nogle gange gøres det tilgængeligt på tv.

Debatten endte som forventet i en diskussion mellem stor stat eller lille stat. Hvilken af disse to styreformer er den bedste? For Ron Paul lød svaret på at mindre stat fremmer den personlige frihed, at dette er at ønske i en tid hvor vi har brug for kreativitet og frem for alt originalitet. Paul Krugman mente anderledes. Hvis en stat skal kunne opretholdes, er det vigtigt at styre den via monetaristisk central banks politik. Rødderne er til at finde i John Maynard Keynes som fastholdt at en konstant kontrol over national renten er ønskeligt for at stimulere økonomien i nedsving som uundgåeligt opstår fra kapitalismen. Til trods for dette vil Paul Krugman stadig fastholde at han er til frie-markeder og kapitalisme, men blot at denne skal begrænses. Enten er man til kapitalisme, eller er man ikke. At blande de to koncepter udløser fascisme.

Umiddelbart er det interessant at observere hvordan de fleste argumenter som beskrives af Ron Paul ikke har det med at sive helt ind til refleksion i Paul Krugman. Måske er dette fordi han aldrig har tænkt over moralen i forholdet mellem kontrol af national renten og folks købekraft, eller om det blot drejer sig om en stærk overbevisning som hælder til statens fordel hvad angår kontrol af penge uanset hvad, vides ikke.

Stærkt står det at nye ideer er på vej. Disse ideer hælder ikke til mere kontrol fra statens side. Dog drejer det sig om en forenklet udgave af hvordan markeder virker. Som forventet er den bredere forståelse af frihed og markeder ikke spredt ud iblandt befolkningen. At firmaer, entrepenører, ejere af jord, kapitalister, spekulanter og div. ikke har skylden for den aktuelle verdensomspændte krise er efterhånden cementeret akademisk viden, men kun i nogle kredse.

Disse kredse kan beskrives som den østrigske skole.

http://www.youtube.com/watch?v=BcuAOdXD0Go

May 4th Massacre

Ung studerende der i frustrationen sørger over situationen som hændet. Billedet er taget af John Fillo og vandt Pulitzer prisen i 1970. Pigen hedder Mary Ann Veccio, en 14 årig, og læner henover liget på en bekendt studerende, Jeffrey Miller.

Et uddrag af konklusionen i en rapport udarbejdet af Scranton Komissionen: 

Even if the guardsmen faced danger, it was not a danger that called for lethal force. The 61 shots by 28 guardsmen certainly cannot be justified. Apparently, no order to fire was given, and there was inadequate fire control discipline on Blanket Hill. The Kent State tragedy must mark the last time that, as a matter of course, loaded rifles are issued to guardsmen confronting student demonstrators

En konklusion som markerer en positiv tilgang til konflikter i forbindelse med demonstrationer. Alligevel var det for sent. Hvad alle kan se som endte i en massakre med 4 menneske liv og adskillige såret, kan opstå igen hvis ikke snart vi begynder at revurdere alternativer til sikkerhed. De studerende protesterede Nixons beslutning om at ville gå ind i Cambodia og kom i sidste ende ud i våbnet konflikt som endte med livet på 4 uskyldige studerende. 


Kommission blev nedsat for at arbejde på spørgsmålet om Ohios national garde havde ageret unødvendigt, overflødigt eller irrationelt i situationen. Tidspunktet fremkom som et problem for den amerikanske regering, da den oplyste befolkning blot agerede i takt med deres rettigheder. Hvor studerende protesterer og bruger deres rettigheder som givet til dem i den amerikanske grundlov, burde der ikke fremkomme noget tvivlsomt eller farligt som kun kan løses i en våbnet konflikt. 


Indlægget er til for at minde om at staten råder ikke bedst over militæret, forsvaret etc, at situationen er håndgribelig og anderledes. Nogle gange har vi så stor en tiltro til de gamle institutioner, som militæret, at vi glemmer nye og anderledes metoder er efterhånden blevet tilgængelige til eksperimentering. I andre ord, frigiv markederne og deres dynamik i form af innovation og kreativitet vil blive løsrevet til fordel for hele samfundet.