Skraemmende skal en nyhed som denne ikke fremstaa, dog gerne som forventet.
Hvis vi tager i betragtning de mange teorier hvori Intergovermentalisme*(1), Liberal Intergovernmentalism*(2) eller Neofunktionalisme*(3) vaegtes hoejst, og bruger disse i haab om at retfaerdiggoere et koncept ala EU som vaerende demokratisk, naar det paa alle maader, omraader samt kanter er det mest anti-demokratiske koncept laenge skabt, er der stadig lang vej hjem. Uden at gaa alt for dybt i i det formelle demokrati maa dette tilfoejes:
for at overhovedet kunne tale om demokrati skal der vaere en tredeling af magten, baade i oprindelse samt i udoevelse. Til en vis grad kan oprindelsen argumenteres for, men i form af udoevelsen har vi vidst set mere end nok med de sidste nyheder fra Graekenland indenfor de sidste ugers tid*(4). Magtens tredeling er ikke-eksisterende i og med at folkets inflydelse ikke laengere anses som reel inflydelse. Dvs. de ledende anerkender ikke de ledede. Graekerne stod og skulle til at stemme nej, men for lov samt deres konstitutionelle ret, fik de ikke vedtaget eller tilkendegivet denne funktion. Oprindelsen til EUs traktater kan paa sin vis fint smaeltes ind i et oprindeligt demokratisk samarbejde via et supranationalt samarbejde, var det blot at disse aktoerer som agerer i samarbejdet selv var valgt ind paa demokratisk vis(dvs. first past the post og ikke proportional representation, som altid vil favorisere de store partier + en konstituterende frihedsperiode hvor befolkningen frit kan samarbejde og danne distrikter til valg af repraesentanter + et aegte plebiscitum af konstitutionen naar endelig klargjort og fremlagt til afstemning + referendum af statsdannelsen som enten vaerende diktatur eller monarki, partitokrati eller demokrati, direkte demokrati eller indirekte governmentalistisk samarbejde etc. - det vigtige er at befolkningen vaelger) som i den grad ikke er tilfaeldet i kiggerten, samt at de fleste traktater var blevet sat til plebiscitum, hvilket de heller ikke var(man kaldte disse referendums, de faa gange de blev sat til afstemning, men for at dette skulle vaere muligt maa der vaere 2 valg-muligheder, hvori et plebiscitum er enten acept eller afslag). Dvs., at naar en ikke-valgt, elitaer, for ikke at sige skruppelloes samt magtliderlig top(kommission) skovles ind via plebiscitum i det europaeiske parlament som heller ikke er paa demokratisk vis folkevalgte, er der vidst ingen vej udenom at et demokrati, er det sidste vi taler om. Desuden er nogle kommissaerer tidligere kriminelle*(5)
Den anden vigtige brik i et formelt demokrati er repraesentationen; heri opleves konceptet af at alle kan stille sig frem og komme paa listerne til valg hos det udoevende saavel som det lovgivende for det vaelgende elektorat(det juridiske afskaeres til folk indenfor jura, men dette gaelder at ALLE indenfor disciplinen jura staar til valg og ikke kun offentlige funktionaerer eller "insidere"). Der skal ydermere understreges at disse funktionelle redskaber saetter stopper for inflydelsen i de fundamentale `vis a vis´ haendelser som oftest finder sted inden et valg, iblandt politiske, oekonomiske eller socialt magfulde individer som opererer udenfor det civiles, dvs. det kollektives skarpsyn, da det civile samfund selv vaelger bevidst deres ledere ind. Hvis der er forbindelse mellem civil samfund og stat vil problemer oftest loeses hurtigere da en mindre skare af mennesker sjaeldent kan klare alle de problemer et land staar overfor. Derfor vigtigheden i pluraliteten om politisk samt kollektiv frihed til at udfoere et formelt demokrati.
For at laegge det analytiske til side og gaa til bunden af henseendet med denne post, vil jeg hermed linke til hvad der nok maa siges at vaere et forkasteligt projekt, ide eller postulering.
Man kan da kun sige: Hvad fanden sker der?
Hvad mener i?
‘We fear there is something wrong in the state of Europe,’ Professor Hahn
Note: Det skal siges naar vi taler om demokrati mener vi det formelle demokrati, som understreget. Ikke det materielle demokrati eller sociale etc.
