Viser opslag med etiketten Ron Paul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ron Paul. Vis alle opslag

torsdag den 29. december 2011

Get the pig out of the jar!

A very big `good luck´ to Ron Paul 4 days away from the Iowa caucus as the expectations are high. Lets see if Iowa are capable of showing the first sign of the authentic need of gettin rid of the porks and all their pork spending within the american political paradigm. The media is trying to paint the picture that whoever votes for Ron Paul is by forehand already descredited as a republican voter(gives you the notion of the democratic touch currently ongoing in the world, wow).

As the blog is mainly dedicated to writings pursued in danish, I will underscore the importance of the international crowd gaining awareness of the positions on economics, politics and philosophy on the other side of the atlantic(from an american perspective), therefore, the blog will be dedicated to english writing as well as danish. As a larger and more awareness growing crowd is resurfacing again for the trend of liberty in spain, some posts will most probably also be written in spanish in the up and coming months.

I look forward to providing more information on the wings of liberty in the most international language that currently exists to be enjoyed; hello english!

Ah, yeah, did you guys hear about Kent Sorenson? An iowa Senator who switched from the Bachmann campaign to the Ron Paul campagin. Watch this video explaining why*(1).

Ron Paul was once again invited onto the Jay Leno show(kudos to those guys). Watch this interview made backstage after or before the interview(im not sure). Ron Paul is eloquent and capable of responding great questions with great answers in a way that even captures the awareness of the interviewer. Pay notice to the way certain points really seem to the coming through to this guys brain. Great stuff and absolutely wonderfull to see! *(2)

To top of the delicious cake we will finish by saying good luck Ron Paul!

You can do it! (all credits given to Nike)!


mandag den 12. december 2011

Everything is Free but Nothing is Readily Available

Et adagio om det gamle Soviet regime som vi efterhaanden har glemt alt om. Ligesaa irrelevant er det at skrive; En kop kaffe, et aeg samt lidt bacon. Eller; mad, frihed og alt gratis.

Vor herre til hest..

For nyligt faldt jeg over en profil som igen skulle ramme mig som en slave-profil. En ung og sikker frisk herre med hjernen og hjertet i orden, men som mener at alt i verden burde vaere gratis fordi alle resourcer tilhoerer alle. Som man siger paa spansk: Lo que es del comun, es del ningun. Denne mentalitet er som regel den som antaster libertarianismens mentalitet for at vaere utopisk.

Var der nogen som skreg LOL? Hvornaar glemte vi at Soviet unionen var et af de foerste lande til at introducere gratis sygesikring til alle dets borgere? Hvordan og hvorledes er det at alt, som proeves at distribueres "gratis" via et offentligt organ, altid gaar hen og bliver dyrere end taenkeligt? Hvordan kan man benaegte de tusindevis af sager og eksempler paa markedets overlegenhed vs. statismens underlegenhed

Hvorfor tror folk at vi er foedt til at faa alt serveret gratis? Hvordan kan folk tro der er noget som er gratis udover vores gudsgivne naturrettigheder som mennesker til at eje vores krop og sind. Vores ejendomsret.

Naeste gang i falder over en, eller hvis i selv skulle vaere af sindet, saa stil jeres bekendte eller jer selv dette spoergsmaal: hvis alt skulle vaere gratis, hvor vil mennesket finde lysten til at udvikle sig, dvs. vaere kreative ustandseligt? Da dette faenomen stimuleres udelukkende ved at alt i naturen er knapt; hvis alt var gratis, skulle alt vaere i uanede maengder, hvilket det ikke er, saa hvor vil i hen? Ud paa et plan hvor vi proever at aendre vores innaedte natur som mennesker? Ligesom disse fjollede ideer og loesninger praesenteret i vaerdiloese, dog ikke helt, film som zeitgeist og jeg ved ikke hvad? Fjollede kommunister, socialister, fascister og for at hylde en gammel veninde; globalister!

For tiden laeser jeg "The ethics of Money Production", af Jörg Guido Hülsmann, en fremtraedende oestrigsk, dog tysk foedt, oekonom som har skrevet et anstaendigt antal boeger allerede. Et produktivt sind for et ungt menneske. Hvad Hülsmann har oplevet indtil videre er en bedrift vaerd at selv-reflektere kritisk over.

Heri link til bogen som Mises Institute deler gratis med os:

mandag den 5. december 2011

The dog is back in town!

Som i 2008, blot fortsat op til idag, smides en masse irrelevante emner over bord, skulle Ron Paul blive praesident i USA. Ron Paul er ikke en lille gnaver, han er en stor trofast hund som elsker og oensker at se forandring i USA. Lad denne korte video vise hvorfor og hvordan; sidste nye video fra RP kampagnen. VUF!

Heri vil jeg ogsaa smide link til den forrige video fra RP kampagnen, hvori Newt Gingrich`s hykleriske sind understreges. Manden forlod sin kone med disse kommentarer for en hel snes aar siden:

"She's not young enough or pretty enough to be the wife of the President. And besides, she has cancer." .- N. Gingrich

lørdag den 3. december 2011

The legacy of Central banking in Spain.

Den 20. november 2011 fik spanien en ny regering. Manden til at lede denne nye regering hedder Mariano Rajoy. En trofaest foelgesvend indenfor de konservative kredse. Spaniens nye parti hedder Partido Popular, et udspring fra tidligere frankistiske roedder. Manuel Fraga er manden som stod for PP`s skabelse som tilbage i tidernes morgen hed Alianza Popular(1976). Dette parti bestod af tidligere ministre fra Francos regering og havde til sinde at aabne op for en demokratisk periode(demokrati som disse faa valgte at definere det). I 1989 blev det til PP.

Fra starten af transitionen i spanien til det 21. aarhundrede hvor vi nu befinder os, har begge partier vaeret med til at goere spanien til et bedre, og for andre vaerre land end det var engang. Smag og behag. Hvad gaelder "demokratiet" er det nu anden gang at PP danner regering. Den foerste periode var under Jose Maria Aznar fra 1996 til 2004. Denne periode blev karakteriseret som vaerende af den privatiserende slags. Aznar aabnede spanien op og gjorde det attraktivt for investorer verden over at sende kapital i spanske projekter.

Desvaerre blev denne periode ogsaa karakteriseret som vaerende grobunden for "La burbuja inmobiliaria", paa standard engelsk; The real estate bubble. Prisen paa et hus, en lejlighed et terraen, kort sagt land generelt, steg i voldsom takt takket vaere en kunstigt lav rente som finansierede det forudgaaende bygnings-boom*(1). Den spanske central-banks rente paa pesetaen var omkring de 16 % inden euroens introduktion. Da euroen traaedte i kraft blev renten pludselig til 7 % fastsat af ECB. Kort sagt stod spanien overfor en illusion; hvad foer virkede umuligt var nu pludseligt muligt via den kunstigt lave rente som indikerede at opsparingerne i samfundet var hoejere end de i virkeligheden var. For at forstaa dette skal det kort understreges at opsparinger er lig med renten paa laan. Dvs. hvis husholdninger saavel som det offentlige sparer op, falder renten, ligeledes gaelder det omvendte, er opsparinger lave, stiger renten. Det igen et spoergsmaal om at forstaa konceptet om knaphed og resourcer. Aktiemarkederne steg da handel med titler paa ejendom vaeltede frem og tilbage iblandt forskellige investorers haender. Praecis det samme scenarie som inden 1929. Alle var fulde og glade i eufori, ingen taenkte paa dagen derefter.

Nok om fortiden og nu til aktualiteten: sagen er at spanien idag staar med en gaeld paa tilbagebetaling for over 430.000 millioner euro i aar 2012. Yderligere mangles der refinansiering i det offentliges budget som opsummeres til en ekstra 70.000 millioner euro; halvdelen af det spanske BNP*(2). En arbejdsloeshed som naermer sig de 6 millioner inden laenge(der tilfoejes tusindevis af mennesker hver dag til disse lister). Aldrig foer har et land staaet i saa forfaerdelig en suppedas uden at gaa bankerot. Hvorledes kunne det gaa saa galt?

Interventionismen fra central bankernes side er den triste sandhed bag de oekonomiske kriser vi lever i dagen idag, saavel som i fortid og fremtid. Intet kan stikke markedet, da ingen enkelt entitet besidder den samme masse og kvalitet af information, som markedets abstrakte kunst i dets fulde udfoldelse rent funktionsmaessigt besidder. Som Friedrich August Von Hayek kaldte det: The fatal conceit*(3); at tro en kompleks oekonomi(som vi kender dem dagen idag) kan central styres til at vaere effektiv, er at falde for en illusion/fejltagelse af den arrogante slags.

Hvis Don Mariano Rajoy vil hjaelpe den spanske befolkning med at se de svaere tider i oejnene, er det paa hoeje tide at nye takter, toner og tegn vises. Hvad der indtil videre har staaet paa fra PP's side er paa ingen maade positiv. Det er komplet latterligt(dette kommende fra en PP sympatisoer).



fredag den 11. november 2011

Uuh, kontroversielt.


Her paa bloggen holder vi os ikke tilbage, vi ved efterhaanden godt at de fleste konspirationsteorier er taettere paa virkeligheden end fiktion. Paa samme tid fastholder vi at intet er til at vide, man maa i livet foele sig frem og fornemme hvad der naermer sig sandheden mest.

Her et udplug fra en glimrende pastor, pastor Farrakhan. Manden stoettede Obama inden han solgte sin sjael til bank elitens herskare for at blive president. Maaske kan Farrakhans stoette give lidt held til Paul?

Til dem som mener at dette kun vil skade Dr. Paul kan ligesaa godt begynde at indse de tager fejl. PUNKTUM(.)

onsdag den 5. oktober 2011

Magtens tredeling og ægte repræsentation.


En jurist fra Spanien ved navn Antonio Garcia Trevijano, har opsummeret hvad vi her i europa mangler for at forbedre vores demokrati. Han har skrevet en bog ved navn "Teoria pura de la Republica", udgivet af bogforlaget El Buey Mudo. I denne bog, beskæftiger han sig med dagene fra Den Franske Revolution helt op til de konstitutioner og traktater vi dagen idag sidder dybt begravet i. Bogen er i sig selv revolutionær, den åbner op for et nyt research-felt i statskundskab om det formelle demokrati. I denne understreges der gang på gang hvordan USA som det eneste af mange lande var i stand til at skabe noget ægte, noget konstituerende frit på demokratisk vis. Måske lyder det indlysende, men med en enkelt detalje vil billedet blive mere nuanceret; "Hvor mange steder i verden har befolkning haft en friheds periode, altså en konstituerende tids-linie, hvor folket selv vælger deres repræsentanter, og disse til sammen vælger en konstitution, for i sidste ende at sætte denne tilbage til befolkningen til referendum".

Ikke mange steder.

De fleste steder hvor magten har været eftersøgt, er den som regelt gået videre i arv. Se blot på spanien under transitions-perioden hvor General Franco blot istandsætte Juan Carlos til at være Monark over et partitokrati som Franco selv slog pagt med. Der skal hilses og siges, at dette er hvad folk opfatter som demokrati i det kære Spanien.

Der er nok en sammenhæng at finde. Europa har altid været plaget af pseudo-demokratier, hvorimod USA har været så heldige at have en formelt, pur rent, demokrati.
At vi ser en mand, af alle steder i verden, dukke op i USA og dedikere sig til frihed på et langt højere såvel som dybere plan, skyldes måske landets kulturelle arv.

En tanke at tage fat i. Måske eksisterer der stadig en forbindelse mellem civilsamfundet og staten et sted i verden. Måske vil moralen, som altid stammer fra civilsamfundet, alligevel triumfere.




tirsdag den 27. september 2011

Ron Paul besøger Jon Stewart

Med en anden indgansvinkel, som f.eks den demokratiske, dvs. de liberale i usa, er den største talsmand for venstrefløjs samt centrum-demokraternes fløj trådt ud og talt for anden gang nu, at Ron Paul er en af de sidste, hvis ikke eneste, ægte talende og sandheds-krævende politiker tilbage i den amerikanske kongress.
Kongress-manden trækker hele vejen over spektret med hans faste og principielle tilgang til politik. Derfor, som den eneste, trækker han både venstrefløjs partier samt højrefløjs partierne sammen omkring forhandslingsbordet for at diskutere frihed. Frihed, som mange dele af samfundet er begyndt at tage aktivt del i.

Første del:


Andel:

lørdag den 24. september 2011

Fox News/Google Debatten

Endnu en gang vi ser Ron Paul, til trods for den korte tid i forhold til andre kandidater givet, sparke elegant hver eneste journalist eller magt søgende individ tilbage på sin plads med hans gennemtrængende logik som på ingen måde virker til at være fjern; det amerikanske folk vil have ham. Ron Pauls budskab er blevet mainstream.

Der er ved at ske noget i verden.


Eller se hele debatten her: http://www.youtube.com/watch?v=dKNNN0NvVrc