mandag den 12. december 2011

Everything is Free but Nothing is Readily Available

Et adagio om det gamle Soviet regime som vi efterhaanden har glemt alt om. Ligesaa irrelevant er det at skrive; En kop kaffe, et aeg samt lidt bacon. Eller; mad, frihed og alt gratis.

Vor herre til hest..

For nyligt faldt jeg over en profil som igen skulle ramme mig som en slave-profil. En ung og sikker frisk herre med hjernen og hjertet i orden, men som mener at alt i verden burde vaere gratis fordi alle resourcer tilhoerer alle. Som man siger paa spansk: Lo que es del comun, es del ningun. Denne mentalitet er som regel den som antaster libertarianismens mentalitet for at vaere utopisk.

Var der nogen som skreg LOL? Hvornaar glemte vi at Soviet unionen var et af de foerste lande til at introducere gratis sygesikring til alle dets borgere? Hvordan og hvorledes er det at alt, som proeves at distribueres "gratis" via et offentligt organ, altid gaar hen og bliver dyrere end taenkeligt? Hvordan kan man benaegte de tusindevis af sager og eksempler paa markedets overlegenhed vs. statismens underlegenhed

Hvorfor tror folk at vi er foedt til at faa alt serveret gratis? Hvordan kan folk tro der er noget som er gratis udover vores gudsgivne naturrettigheder som mennesker til at eje vores krop og sind. Vores ejendomsret.

Naeste gang i falder over en, eller hvis i selv skulle vaere af sindet, saa stil jeres bekendte eller jer selv dette spoergsmaal: hvis alt skulle vaere gratis, hvor vil mennesket finde lysten til at udvikle sig, dvs. vaere kreative ustandseligt? Da dette faenomen stimuleres udelukkende ved at alt i naturen er knapt; hvis alt var gratis, skulle alt vaere i uanede maengder, hvilket det ikke er, saa hvor vil i hen? Ud paa et plan hvor vi proever at aendre vores innaedte natur som mennesker? Ligesom disse fjollede ideer og loesninger praesenteret i vaerdiloese, dog ikke helt, film som zeitgeist og jeg ved ikke hvad? Fjollede kommunister, socialister, fascister og for at hylde en gammel veninde; globalister!

For tiden laeser jeg "The ethics of Money Production", af Jörg Guido Hülsmann, en fremtraedende oestrigsk, dog tysk foedt, oekonom som har skrevet et anstaendigt antal boeger allerede. Et produktivt sind for et ungt menneske. Hvad Hülsmann har oplevet indtil videre er en bedrift vaerd at selv-reflektere kritisk over.

Heri link til bogen som Mises Institute deler gratis med os:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar