torsdag den 1. december 2011

Austrian Vs. Keynesian economics


Hvis virksomhed A har et budget paa 100.000 kr og vaelger at investere i resource B, C og D, ville den mest logiske forventning vaere at overstige dette beloeb naar det kommer til profitten. Hvis virksomhed B vaelger at investere 100.000 kr i resource B,C og D, regner denne med omtrent det samme, hvad angaar profitten. Hvis virksomhed A efter et aar, eller flere, ser at dens virksomhed ikke tjener profit, og det koster mere at holde den aabent end det den tjener ind, maa den se sig noedsaget til at lukke doerene og earklaere en form for konkurs. Herefter vil resource B, C og D, som ikke kun virksomhed B men hoejst sandsynligt ogsaa virksomhed C,D og E samt flere bruger, blive frigjort til brug for alle disse andre virksomheder. Hvis vi nu antager at virksomhed A ikke gaar konkurs, men bliver ved med at holde sig i live paa magisk vis, vil dets resourcer i brug blive dyrere og dyrere da disse er knappe og at disse andre steder i oekonomien er langt mere noedvendige. Ergo vigtigheden samt noedvendigheden i at frigoere disse resourcer fra virksomhed A, saaledes andre virksomheder kan optage dem og bruge dem i et omfang som de ser rentabelt.
Hvad vores politikere samt central banker dagen idag raaber hoejst om, handler kort sagt om det sidst beskrevet. En virksomhed har ikke formaaet at leve op til dets egne forventninger, og derfor maa denne gaa bankerot. Hvis vi analyserer hvad der foregaar i stedet vil vi se et billede af praecis det modsatte scenarie. En virksomhed, som virksomhed A, formaar ikke at leve op til dets egne eller markedets forventninger, bliver derimod reddet, dvs. faar smidt penge i nakken pga. arbejdspladserne den vil destruere. Lad os herefter antage vi gjorde dette med alle vores virksomheder; ingen fik lov til at gaa bankerot, alle "fik lov" til at faa smidt penge i nakken fra skatteyderne, fra andre lande eller blot frisk-trykte penge fra central bankerne. Der dannes hurtigt et billede af hvor konkurs-ramt hele landet vil vaere paa blot faa maaneder, hoejst et aar. Hvis en virksomhed ikke faar lov til at gaa bankerot, hvorfor faar andre? Hvis andre virksomheder faar lov til at gaa bankerot, hvorfor goer faa saa ikke?
Det er paa tide vi ser igennem dette sloere af olie, mudder og slam for at forstaa at sund oekonomisk fornuft er det sidste vi besidder og dette kunne muligvis vaere grunden til vores sociale samt materielle problemer.

Heldigvis har verden en mand ved navn Ron Paul som var med til at stifte Mises Institute i Auburn, USA. En mand som gang paa gang har proevet at banke oekonomisk fornuft ind i hoveder som man da ellers havde taget for givet var fornufts praegede kasser.

Heri interviewes Ron Paul*(1), sammen med den president-haabfulde Santorum, om den seneste operation central bankerne verden over har haft gang i.
I det Ron Paul rammer en vigtig saetning er interviewet overstaaet; tak for nu. Som altid maa man tilfoeje. Piers Morgan burde holder sig til sladder posten og Idol da han i den grad viser manglende forstand paa oekonomiske omraader. Her er en frisk ide: maaske burde Santorum kommunikere med Piers Morgan om et nyt job som Idol dommer?

2 kommentarer:

  1. Rigtig godt skrevet Christian. Som altid så banker du fornuft i hovedet på mig. Når du stiller det op sådan, så kan selv nybegyndere som mig (der interesserer sig for den Østrigske skole) og andre mennesker se hvor logisk økonomi og markedet i virkeligheden er. Bravo!

    SvarSlet
  2. Tak for dine fine ord S. Kovacevic!
    Ser frem til at hoere mere fra sin side!

    SvarSlet