fredag den 9. december 2011

Meet the Press

Blot 4 uger inden Iowa Caucusset*(1) inviteres Ron Paul tilbage paa Meet the Press, arrangeret og sat sammen af MSNBC.
Dette er et program som er yderst populaert, og godt er det at se, at Ron Pauls budskab er begyndt at vinde interesse iblandt medierne.

Her er et interview, foerste del af det, fra 2007*(2).

Heri et interview som blot er en maaned gammelt*(3).

Spaendende bliver det at se om Paul tages mere serioest denne gang.

Alt tyder paa det?




Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

The Euro and it´s survival

European Stability Mechanism, ESM, er saa smat paa vej engang til juni anno 2012. Den administrerende entitet bliver ECB, den europaeiske central-bank. Til denne fond er der idag blevet tildelt en yderligere 200 milliarder euro som bruges til at redde lande, i den europaeiske union, ud af oekonomiske problemer. Igen er dette intet mindre end et eksempel paa hvordan vi ikke toer at give slip paa daarlige investeringer, da dette er politisk ukorrekt. Hvordan og hvorfor vi ikke er i stand til at forestille os vidunderet ved at lade daarlige investeringer gaa ad helvedes til, dvs. ned af "bankerottens vej"(der burde vaere en sang som hed dette), er mig stadig til denne dag ubekendt. Hvornaar gik en specifik sag hen og blev mere vaerd end det generelles velbefindende? Hvis jeg fejler som individ er det ingen pligt at traekks sig selv med ned? Derimod kan det siges at det er folk, altsaa markedet, som med pligt burde laere af andre oekonomiske agenters fejl for at leve op til den reelle efterspoergsel.

Idag moedtes de europaeiske ledere for at samle stoette omkring en saakaldt "Tobin Tax"*(1), et koncept som har eksisteret laenge*(2), som sjaeldent har vaeret populaert iblandt verdens befolkning, og isaer ikke briterne som Cameron ganske nydeligt understreger i disse tider.

For at forstaa hvorfor, opsummeres kritikken ganske fint i dette korte resume*(3) af et laengere studie udfoert af CEPOS, en dansk taenke tank som beskaeftiger sig med markeds oekonomien og fri samhandel*(4).
Ikke kun denne nye ESM, men ogsaa den saakaldte finansielle transaktions skat, ender med at i sidste ende goere omkostningerne for penge-institutterne dyrere, dvs. for dets kunder ogsaa, ved at svaekke euroens koebekraft(da flere investorer vil flygte fra deres investeringer i euroen og tage dem oversoes)og dermed saenke investeringerne i ny teknologi som er den vigtigste faktore bag solide og hoeje loenninger i samfundet.




Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

torsdag den 8. december 2011

Foreign Policy!

Hiv dig selv i flaesket og tag med paa en tur hvor Ron Paul fortaeller dig lidt om hans standpunkter indenfor udenrigspolitikken udfoert af USA*(1).
Hvis man som tilhaenger af Israel, eller Palaestina, mener at hvad USA dagen idag udfoerer er direkte forkert, burde man lytte til den kaere doktors ord da disse er af de faa kloge sammensaetninger indenfor kommunikation som er til at finde.
Taenk engang, her er han, og her er du, og her er jeg. Vi sidder og mener det samme, og ikke kun det samme, men som det hele burde haenge sammen om det samme. Hvornaar formaar vi at forstaa at flertallet ikke noedvendigvis betyder det bedste og det allermest oprigtige indenfor et demokrati? Der er langt flere og mere rige maade at forstaa demokrati paa! Lad os aabne vores mentalitet for en mere nuanceret debat, hvori en mening som understreger at selvom flertallet, hvilket ikke engang er sagen, mener at krig og stoette til andre lande er en god ide, retfaerdiggoerer paa ingen maade hvad du, jeg eller de mange foeler da alle er individer og burde udrette, ISAER SOM NATION; hvad der er vigtigst og ikke kun hvad der tjener de faa bedst(dette er klart tilfaeldet dagen idag; hvem er ikke interesseret i stoette fra verdens rigeste land).

Ron Paul, mit hjertes aerligste stoette og min hjernes reflektive rationalisering; Tak endnu en gang.

(Til folket derude om mener at det er forkert at stoette et menneske, andre end jer selv, ciao bambinos).

Kind Regards,
Chris

Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

mandag den 5. december 2011

The dog is back in town!

Som i 2008, blot fortsat op til idag, smides en masse irrelevante emner over bord, skulle Ron Paul blive praesident i USA. Ron Paul er ikke en lille gnaver, han er en stor trofast hund som elsker og oensker at se forandring i USA. Lad denne korte video vise hvorfor og hvordan; sidste nye video fra RP kampagnen. VUF!

Heri vil jeg ogsaa smide link til den forrige video fra RP kampagnen, hvori Newt Gingrich`s hykleriske sind understreges. Manden forlod sin kone med disse kommentarer for en hel snes aar siden:

"She's not young enough or pretty enough to be the wife of the President. And besides, she has cancer." .- N. Gingrich

Indsendt af kl. Ingen kommentarer:
Etiketter: , , , ,

søndag den 4. december 2011

The Law: Bastiat

I endnu en fremragende video fra igaar aftes demonstreres der tydeligt hvordan en mand som Ron Paul ikke er sendt til Capitol Hill paa vejne af specielle interesser fra hjemstaten Texas, som til enhver tid og som saedvane soeger en bid af den foederale kage i form af lov eller subsidier, men i stedet paa vejne af et aegte budskab og hvem bedre til at praesentere det end et aegte menneske. Hans personlighed viser sider saa aerlige at selv et barn, eller blot det utraenede oeje(der har vaeret specialister indenfor kropssprog som har analyseret ham som et hundrede procent aegte, adskillige gange*1(1)), kan se dette er en mand af principper som tror paa sin sag; friheden.

En traels blondinde, som hoejst sandsynligt ville faa dig til at smide dit whisky glas i vaeggen skulle du moede hende paa en bar en aften, stiller RP det soede spoergsmaal om hvilken bog der kunne anbefales til let-laesning. Her svarer RP let og elegant; The Law af Bastiat*(2). Denne bog samt The Candlemakers Petition er glimrende laesning samt let at saette sig ind i da sund fornuft og almen logik igen overskygger alle former for krumlede, moerke og beskidte sofismer som ofte praesenteret for at "beskytte" os som de smaa, stakkels, usle og handicappede borgere vi jo er. Husk det og sig paent tak!

Note: Klik paa overskrift for link til interviewet med RP




Indsendt af kl. Ingen kommentarer:

lørdag den 3. december 2011

The legacy of Central banking in Spain.

Den 20. november 2011 fik spanien en ny regering. Manden til at lede denne nye regering hedder Mariano Rajoy. En trofaest foelgesvend indenfor de konservative kredse. Spaniens nye parti hedder Partido Popular, et udspring fra tidligere frankistiske roedder. Manuel Fraga er manden som stod for PP`s skabelse som tilbage i tidernes morgen hed Alianza Popular(1976). Dette parti bestod af tidligere ministre fra Francos regering og havde til sinde at aabne op for en demokratisk periode(demokrati som disse faa valgte at definere det). I 1989 blev det til PP.

Fra starten af transitionen i spanien til det 21. aarhundrede hvor vi nu befinder os, har begge partier vaeret med til at goere spanien til et bedre, og for andre vaerre land end det var engang. Smag og behag. Hvad gaelder "demokratiet" er det nu anden gang at PP danner regering. Den foerste periode var under Jose Maria Aznar fra 1996 til 2004. Denne periode blev karakteriseret som vaerende af den privatiserende slags. Aznar aabnede spanien op og gjorde det attraktivt for investorer verden over at sende kapital i spanske projekter.

Desvaerre blev denne periode ogsaa karakteriseret som vaerende grobunden for "La burbuja inmobiliaria", paa standard engelsk; The real estate bubble. Prisen paa et hus, en lejlighed et terraen, kort sagt land generelt, steg i voldsom takt takket vaere en kunstigt lav rente som finansierede det forudgaaende bygnings-boom*(1). Den spanske central-banks rente paa pesetaen var omkring de 16 % inden euroens introduktion. Da euroen traaedte i kraft blev renten pludselig til 7 % fastsat af ECB. Kort sagt stod spanien overfor en illusion; hvad foer virkede umuligt var nu pludseligt muligt via den kunstigt lave rente som indikerede at opsparingerne i samfundet var hoejere end de i virkeligheden var. For at forstaa dette skal det kort understreges at opsparinger er lig med renten paa laan. Dvs. hvis husholdninger saavel som det offentlige sparer op, falder renten, ligeledes gaelder det omvendte, er opsparinger lave, stiger renten. Det igen et spoergsmaal om at forstaa konceptet om knaphed og resourcer. Aktiemarkederne steg da handel med titler paa ejendom vaeltede frem og tilbage iblandt forskellige investorers haender. Praecis det samme scenarie som inden 1929. Alle var fulde og glade i eufori, ingen taenkte paa dagen derefter.

Nok om fortiden og nu til aktualiteten: sagen er at spanien idag staar med en gaeld paa tilbagebetaling for over 430.000 millioner euro i aar 2012. Yderligere mangles der refinansiering i det offentliges budget som opsummeres til en ekstra 70.000 millioner euro; halvdelen af det spanske BNP*(2). En arbejdsloeshed som naermer sig de 6 millioner inden laenge(der tilfoejes tusindevis af mennesker hver dag til disse lister). Aldrig foer har et land staaet i saa forfaerdelig en suppedas uden at gaa bankerot. Hvorledes kunne det gaa saa galt?

Interventionismen fra central bankernes side er den triste sandhed bag de oekonomiske kriser vi lever i dagen idag, saavel som i fortid og fremtid. Intet kan stikke markedet, da ingen enkelt entitet besidder den samme masse og kvalitet af information, som markedets abstrakte kunst i dets fulde udfoldelse rent funktionsmaessigt besidder. Som Friedrich August Von Hayek kaldte det: The fatal conceit*(3); at tro en kompleks oekonomi(som vi kender dem dagen idag) kan central styres til at vaere effektiv, er at falde for en illusion/fejltagelse af den arrogante slags.

Hvis Don Mariano Rajoy vil hjaelpe den spanske befolkning med at se de svaere tider i oejnene, er det paa hoeje tide at nye takter, toner og tegn vises. Hvad der indtil videre har staaet paa fra PP's side er paa ingen maade positiv. Det er komplet latterligt(dette kommende fra en PP sympatisoer).



Indsendt af kl. Ingen kommentarer:
Etiketter: , , , , ,

torsdag den 1. december 2011

Austrian Vs. Keynesian economics


Hvis virksomhed A har et budget paa 100.000 kr og vaelger at investere i resource B, C og D, ville den mest logiske forventning vaere at overstige dette beloeb naar det kommer til profitten. Hvis virksomhed B vaelger at investere 100.000 kr i resource B,C og D, regner denne med omtrent det samme, hvad angaar profitten. Hvis virksomhed A efter et aar, eller flere, ser at dens virksomhed ikke tjener profit, og det koster mere at holde den aabent end det den tjener ind, maa den se sig noedsaget til at lukke doerene og earklaere en form for konkurs. Herefter vil resource B, C og D, som ikke kun virksomhed B men hoejst sandsynligt ogsaa virksomhed C,D og E samt flere bruger, blive frigjort til brug for alle disse andre virksomheder. Hvis vi nu antager at virksomhed A ikke gaar konkurs, men bliver ved med at holde sig i live paa magisk vis, vil dets resourcer i brug blive dyrere og dyrere da disse er knappe og at disse andre steder i oekonomien er langt mere noedvendige. Ergo vigtigheden samt noedvendigheden i at frigoere disse resourcer fra virksomhed A, saaledes andre virksomheder kan optage dem og bruge dem i et omfang som de ser rentabelt.
Hvad vores politikere samt central banker dagen idag raaber hoejst om, handler kort sagt om det sidst beskrevet. En virksomhed har ikke formaaet at leve op til dets egne forventninger, og derfor maa denne gaa bankerot. Hvis vi analyserer hvad der foregaar i stedet vil vi se et billede af praecis det modsatte scenarie. En virksomhed, som virksomhed A, formaar ikke at leve op til dets egne eller markedets forventninger, bliver derimod reddet, dvs. faar smidt penge i nakken pga. arbejdspladserne den vil destruere. Lad os herefter antage vi gjorde dette med alle vores virksomheder; ingen fik lov til at gaa bankerot, alle "fik lov" til at faa smidt penge i nakken fra skatteyderne, fra andre lande eller blot frisk-trykte penge fra central bankerne. Der dannes hurtigt et billede af hvor konkurs-ramt hele landet vil vaere paa blot faa maaneder, hoejst et aar. Hvis en virksomhed ikke faar lov til at gaa bankerot, hvorfor faar andre? Hvis andre virksomheder faar lov til at gaa bankerot, hvorfor goer faa saa ikke?
Det er paa tide vi ser igennem dette sloere af olie, mudder og slam for at forstaa at sund oekonomisk fornuft er det sidste vi besidder og dette kunne muligvis vaere grunden til vores sociale samt materielle problemer.

Heldigvis har verden en mand ved navn Ron Paul som var med til at stifte Mises Institute i Auburn, USA. En mand som gang paa gang har proevet at banke oekonomisk fornuft ind i hoveder som man da ellers havde taget for givet var fornufts praegede kasser.

Heri interviewes Ron Paul*(1), sammen med den president-haabfulde Santorum, om den seneste operation central bankerne verden over har haft gang i.
I det Ron Paul rammer en vigtig saetning er interviewet overstaaet; tak for nu. Som altid maa man tilfoeje. Piers Morgan burde holder sig til sladder posten og Idol da han i den grad viser manglende forstand paa oekonomiske omraader. Her er en frisk ide: maaske burde Santorum kommunikere med Piers Morgan om et nyt job som Idol dommer?

Indsendt af kl. 2 kommentarer:
Abonner på: Kommentarer (Atom)